Skal du opføre en erhvervs- og/eller etagebygning, eller har du allerede en erhvervs eller etagebygning, som du skal ændre eller bygge til, skal der søges om byggetilladelse. Før du kan søge om byggetilladelse, skal der udarbejdes tegninger og den dokumentation der er nødvendig for, at kommunen kan behandle din ansøgning.

I erhvervs- og etagebygninger er brandkrav og installationer en stor og vigtig del af bygningen. Det er derfor vigtigt, at der tidligt i processen er styr på, hvor store brandcellerne og sektionerne er og hvilke brandkrav der er gældende. Kommunerne har mulighed for at foretage brandteknisk byggesagsbehandling indtil den 31.12.2019. Efter den 01.01.2020 skal bygherre selv betale for en Brandrådgiver.
Hvis du har planer om at opføre erhvervs- og etagebygninger eller bygge om eller til, kan det derfor være en fordel at søge inden den 31.12.2019.

Ansøgning skal fremsendes digitalt til kommunen via Byg & Miljø.
Byg & Miljø er gældende for hele Danmark og eneste mulighed for at fremsende ansøgning til kommunen. Det er også her tegninger og dokumentation skal vedhæftes.

Tegninger og dokumentation der ofte er nødvendig til en ansøgning:

  • Situationsplan, tegning over grunden med alle bygninger indtegnet.
  • Plantegninger, over bygningens indretning og anvendelse, med nødvendig målsætning.
  • Facadetegninger.
  • Snittegning.
  • Billeder af bygningerne.
  • Beskrivelse af projekt.
  • Hvis byggeretten (bygningsreglements bestemmelser)  ikke overholdes bør der beskrives hvorfor dette ikke er muligt, og begrundes hvorfor byggeriet bør godkendes.
  • Hvis ansøgningen kræver dispensation fra en lokalplan eller landzonetilladelse, skal der ligeledes begrundes hvorfor der ønskes en dispensation.
  • Redegørelse for brandadskillelser, branddøre, osv..
  • U- værdi eller varmetabsramme.
  • Beregninger.

Du kan finde mere info om pris vedrørende erhverv og etageejendomme på siden her.